Hvorfor er min teenager så uansvarlig, uempatisk, et rodehovede uden overblik og kan slet ikke planlægge bare en dag frem? 

Blame it on the brain

Hvorfor styrer min teenager ikke sine følelser bedre? Med kig på teenagehjernen kan vi nemmere forstå deres reaktioner og tilpasse vores egne.

‘Blame it on the brain’ er et udtryk der er kendt i hjerneforskningen. Især forskning i teenagehjernen har man bare de sidste 10-15 år fundet ud af at teenagehjernen først er færdigudviklet når de unge er op i 20’erne. Så bare her kan vi starte med at justere vores forventninger til deres ansvarlighed og empati mm.

Hjerneforskeren Jay Geed siger: “Det mest overraskende har været, hvor meget teenagerens hjerne forandrer sig. Den grå substans, eller hjernens tænkende dele, fortsætter med at udvikle sig gennem hele barndommen, ved at hjernecellerne får ekstra forbindelser til andre hjerneceller. Omtrent ligesom når et træ udvikler, ekstra grene, kviste og rødder. I frontallapperne når denne proces sit højdepunkt omtrent samtidig med puberteten”

Under ombygning

Så udtrykket ‘teenagere er under ombygning’ passer godt til deres hjernes udvikling.  At bo i en teenagers hjerne er som at overskue at skulle bygge nyt bad, nyt køkken, renovere alt i huset IMENS du har en baby at passe, der kræver din fulde opmærksomhed! Især i årene 13-15 er de unge i en indadvendt udvikling mens de i årene 16-18 mere er i en udadvendt udvikling. De har travlt indeni med at indrette hjernen i de rette former og skabe forbindelser i hjernen de skal bruge resten af livet.

Teenage hjernen er som et gammeldags modem 

I de tidlige teenageår er frontallapperne som et gammeldags modem, der modtager signaler fra et wifi med høj hastighed. Frontallapperne kaldes også ‘hjernens administrerende direktør’ fordi det er herfra vores evner som vurdering, beslutninger, organisering, overblik, timing, impulskontrol og dybere refleksion stammer fra. Og lige netop disse evner kan de fleste teenageforældre nok nikke genkendende til,  kan være en mangelvare engang imellem hos deres teenager ?

Hvis vi tænker nærmere over det, er det jo i virkeligheden noget af en livsprøve at gå igennem en pubertet idag med udviklingen af ens indre ‘administrerende direktør’, for tidens unge har aldrig været mere udfordret af ydre stimuli og krav fra både dem selv og deres omgivelser.

Der bliver stillet krav til dem om at lede dem selv på en måde, som krævede at deres indre administrerende direktør skulle være færdigudviklet og derved have fuldt modnet deres overblik, selvkontrol, empati og ansvar.Men de er jo bare på vej…. og har mest brug for at vi voksne omkring dem forstår der hvor de er, ser dem som dem de er med det de kan OG ikke kan.. og støtter dem igennem de vigtige år, så vidt muligt vi kan.

Hormonerne får skylden for hele balladen

Teenagere har ofte al mulig grund til at tænke og føle at ingen forstår dem. 
De reagerer ofte følelsesmæssigt, inden de når at regulere eller sætte ord på deres følelser. Og vi har svært ved at forstå deres reaktioner.

Vi plejer at give hormonerne skylden for deres store følelsesudbrud, men det har de ikke. Pubertet og hormoner spiller en rolle for teenageres følelsesmæssige udsving, men forskere mener, at selve følelsesudsvingene kommer af frontallappernes manglende evne til at regulere følelser. Det er det samme når du som voksne mærker en følelse i dig der er svær at rumme.

Men din hjerne er mere udviklet til at regulere hvad du føler og du har måske lært forskellige måder at mestre følelser på, så de ikke vælter udover andre.

Men det har din teenager ikke endnu. Det tager år at lære i relation med andre. De er igang med at lære det, men kan faktisk have rigtig svært ved at kontrollere deres følelser og det er ikke fordi der er noget galt med dem. De er igang med en vigtig udvikling, og har brug for at vi kan holde ud at være sammen med dem.

Det vi kan give hormonerne skylden for er at sørge for kropsbehåring, stemmeudvikling, kønsmodenhed mm. Og så påvirker hormoner i mere eller mindre dosis ens følelser. Men der er ikke forskningsbevis for at teenagers hormoner gør, at de har humørsvingninger og er dovne, uansvarlige, uempatiske og intet overblik har.

Følsomt sind

Det er derfor urimeligt af os, hvis alle de følelser vi synes er besværlige at rumme hos vores teenager, puttes ned i en kasse med titlen ‘humørsvingninger’ eller ‘teenagehormoner’. Vi skal ikke tro at vores teenager pludselig er umulig på grund af kønshormoner. Det er tættere på virkeligheden at tale om teenageres følsomme sind.

De har en større følsomhed, i deres liv er der meget ukendt, meget nyt der skal prøves og læres, mange prøvelser og udfordringer de skal igennem. De føler stærkt og de er uden filter og mærker verden. (ofte mere rent end os voksne) Og så endda uden en modnet færdigudviklet hjerne. Og mere end nogensinde har de unge ydre påvirkninger fra medier, sociale fællesskaber, skolelivet og fra os voksne omkring dem. Det er da noget af en præstation at gå igennem teenageårene i dagens samfund. 

Typiske konflikter i teenagefamilien.

De fleste har en del konflikter i teenagefamilien og jeg ser nogle kendetegn der går igen: Enten har man konflikter fordi ens teenager ‘fylder for meget’ for en eller også har man indre konflikt med sig selv fordi ens teenager ‘fylder for lidt’.

Vi forældre bliver også indimellem nådeløst både hadet, trodset og elsket af de unge. Fra det ene øjeblik hvor de hader os og vi er de værste på jorden og “hvorfor er det lige os der er deres forældre og ikke så søde som venindens” ? Til det næste øjeblik hvor de bliver bløde som skumfiduser indeni og viser og siger de elsker os.

Vi hører os selv i konflikterne sige: “Hvorfor gør du ikke x”? Hvorfor gør du altid x”? osv.

Hvis vi skifter vores perspektiv når vi kommunikerer med dem og forstår deres hjernes ombygning kan det blive lettere at forstå dem. Og de kan udvikle sig i fred.

Vi kan fx. starte med at skifte vores perspektiv fra ‘Hvorfor gør du ikke x’ til at spørge os selv: “Hvilken måde skal jeg  være på,  for at kunne hjælpe min teenager med at lære x”? 

Vi skal huske at teenagere ikke kan agere som voksne, selvom de måske udenpå ligner os i højde og drøjde. Mange af de umodne handlinger , der hører ungdommen til, er faktisk et udtryk for at hjernen ikke er færdigudviklet.

GUIDE :

De 4 evner din teenager er ved at udvikle

Vores konflikter handler ofte om de her 4 kerneområder, som samtidig er lige de 4 evner deres hjerne er ved at udvikle – men langt fra er færdige med. I disse 4 områder forventer vi ofte over evne af dem. Når vi justerer vores forventninger til dem og forstår deres hjernes kaos kan de bedre udvikle sig i fred (for os)

1. Ansvar

Videnskaben er enige i at årsagen til at en del unge har risikopræget adfærd, til dels er, at frontallapperne endnu ikke er modnet.

Ugennemtænkte handlinger er et tegn på at frontallappernes evne til at reagere fleksibelt i situationer også er i udvikling, men bare ikke i fuld funktion endnu. (og iøvrigt hører ugennemtænkte handlinger vist ikke kun teenageårene til…host host)

De fleste trafikulykker sker også med 18-22 årige involveret, og en del biludlejningsfirmaer sætter aldersgrænsen for udleje til over 25 år…

Derfor kan en 10 årig i 4.klasse virke mere bevidst, ansvarlig og endda klog end en 14. årig i 8.klasse. Det kan virke som om at ansvarsbevidstheden ryger sig en tur når de bliver 13 år. Men de er egentlig lige så ansvarsbevidste som før, der er nu bare mere gang i spontaniteten og eventyrlysten end før.

2. Empati

Vores følelsesmæssige intelligens og empati gror ikke frem af sig selv som hårvækst og kroppen vokser i teenageårene. Vi er født med grundessensen empati, men den skal udvikles sammen med andre mennesker. Fordi man i teenageårene har meget travlt indeni med at bygge om i hjernen, og det kan være svært at have overskud til at leve sig ind i andre.  Teenagere er mere impulsive og ikke så gode til at stoppe op, trække vejret og se at deres måde at være på har konsekvenser for andre.

Hvis vi som forældre ikke lærer vores børn at opføre sig empatisk – gennem selv at være omsorgsfulde, empatiske, indlevende og forstående voksne så lærer de det ikke. Deres empati skal spejles i vores empatiske adfærd sammen med dem.

3. Overblik og problemløsning

Vi river os i håret som forældre og undrer os over hvorfor vores teenager ikke rydder op som vi vil have det, tænker mere logisk over hvad der vil ske, ikke planlægger bedre når det nu er vigtigt at få lavet sin stil i god tid, ikke tænker at det er farligt at cykle på mountainbike på en rampe i mørke eller have eventyrlyst i en så udpræget grad at vi som forældre ligger vågne om natten af bekymring for hvad der mon kan ske vores store barn.

Der er ikke noget galt med din teenager hvis han eller hun ikke er så struktureret og overbliks-agtig. Deres ‘administrerende direktør’ her i frontallapperne er en af de største kompetencer som de i deres hjerne er ved at modne.  Vi kan hjælpe dem ved at vise dem hvordan vi selv gør, at coache dem til at lære sig at mestre det, udfordre dem så de lærer det. Og især … ikke at gøre alt for dem. For det bliver man ikke selv mere administrerende af. (Læs også blogindlægget ‘Bomuld og vat udvikler skvat’)

4. Selvkontrol / selvregulering af følelser

Det er svært for de unge at kunne afpasse sine reaktioner med den situation de står i. Vi skal huske at deres kontrolcentral (frontallapperne) for følelsesmæssige reaktioner først er ved at blive udviklet. Derfor kan de blive meget frustrede over ting og oplevelser som vi ser som små og ubetydelige. Det er også derfor at de det ene øjeblik kan være vrede og frustrerede og lige efter glade og have glemt den forrige situation. Det er ligesom når vi kvinder har vores ‘periode’ eller er i overgangsalderen og har vores følelser udenpå tøjet. Forskellen er bare at vores voksne hjerne er færdigudviklet og vi har større mulighed for at reflektere og regulere vores følelser i situationer sammen med andre.

Stormen lægger sig igen. 

Denne vigtige tid i vores liv som puberteten er, varer jo heldigvis ikke evigt. Og bedst som vi ikke synes vi har flere hår på hovedet eller dem der er tilbage er grå… ser vi vores store barn blive mere og mere modent, gradvist bedre til at overskue langsigtede konsekvenser, bliver mindre påvirkelige følelsesmæssigt og mere fokuseret med alderen.

Bliver du for bekymret over om det da aldrig bliver nemmere med din teenager, at han eller hun aldrig bliver mere planlæggende, empatisk eller ansvarlig, så spørg venner eller familie der har voksne børn der er på den anden side. Del dine følelser med andre og hør på deres oplevelser om hvordan de kom igennem på den anden side med en modnet ung voksen.

Vi kan kun gøre vores bedste med de ressourcer vi har i os og sørge så vidt muligt for at bevare forbindelsen til vores teenager og ikke skabe for stor kløft imellem os. For gennem forbindelsen til dem kan vi præge, inspirere og lære fra os.

Har du lyst til at vide mere om hvordan du som forælder kan styrke din teenagers ansvarlighed – både praktisk set, og i kommunikationsevner og i relationer. Min E-bog handler om dette og kan downloades her for 89 kr. 

De bedste hilsner