De 5 hyppigste fejl vi begår som forældre til teenagere
I dette blogindlæg skriver jeg om, de typiske fejl og fælder vi falder i som forældre til en teenager, der påvirker deres selvværd.
Ja, der er faktisk nogen typiske fejl, der går igen i vores forældreskab.
Fejl og fejl …? er det nu ikke tabu at kalde dem det?
Er det pædagogisk korrekt?
Det kommer helt an på hvordan vi ser på fejltagelser.
Om vi dømmer os selv for dem, og gør dem meget personlige.
Eller om vi ser os selv som mennesker, der gør vores bedste med de ressourcer vi har tilgængelig i os, i de situationer vi er.
At vi er på en lærings vej – hele livet.
Og ja der er selvfølgelig måder at være på, i samspillet og kommunikationen mellem os voksne og vores børn, der påvirker positivt og udviklende og nogle med en negativ påvirkning og konsekvens.
Der er nok ikke noget så udviklende og udfordrende som det at være forælder
– især til en teenager.
Især som forælder er der fuld plade
for vores udvikling som menneske og læring.
Jeg husker selv hvor frustreret jeg var som helt nybagt mor, da jeg som 24 årig forsøgte at gøre alt ‘rigtigt’ og fortvivlet søgte efter den rette forældremanual
I den seneste tid i mine forældrecoaching og familieterapi samtaler, har jeg lagt mærke til disse 5 fælder vi falder i, som forælder til store børn og teenagere.
Og har set et mønster i det vi oftest falder i og kommer til at gøre som forældre, som påvirker vores relation, vores kommunikation og (avs…) vores børns selvværd.
Det gav mig lyst til at skrive dette blogindlæg.
God læselyst
Kærlig hilsen
Maya
1.
Du holder fast
Mange teenageforældre får en mere kontrollerende adfærd lige i de år, hvor deres barn bliver 13-14 år fordi trigges af at de synes deres teenager er for uansvarlig, uselvstændig, frihedssøgende, usikker, egoistisk osv.
Men en teenager er ikke som et produkt, der skal færdigfremstiles og have en bestemt værdi.
Når vi ikke er tilfredse med ‘produktet’, og ser på vores barn som er blevet 13-14 år, sætter det gang i en turboopdragelse – ligesom at shoppe lige før lukketid i SuperBrugsen.
Vi holder krampagtigt fast i opdragerrollen hvor vi forsøger at bestemme, styre, kontrollere og regere familiebutikken. Og da teenagere er igennem et af de største skift i sin udvikling siden de blev 2 år gammel, giver det konflikter hvis vi ikke selv forandrer os med dem.
Når vi holder fast i at vi skal opdrage dem til at blive ‘bedre’, oplever vores teenager at føle sig forkert, utilstrækkelig, ikke gode nok, elsket for den de er. Som en skuffelse, og i det hele taget om en der mangler noget før han/hun er helt god nok.
Hav fokus på processen
– i stedet for resultatet af din opdragelse
Giv slip på at din teenager skal være ‘færdig’ og være på en bestemt måde. Husk at en ungs udvikling først er heeelt færdig i 20’erne. Især med områder som ansvar, empati, overblik og at lære at regulere deres følelser.
Øv dig i at cceptere det der er lige nu. Ikke om lidt når… men lige nu. Og så tage den derfra med realistiske udviklende processer for jer begge.
2.
Du prøver at problemløse følelser
Følelser kommer og går – Men når den følelse vi mærker, får lov til at være der, i den tid den nu er der, kan vi se mere klart igen – og tænke mere konstruktivt igen.
En ordentlig tudetur kan jo være befriende at få ud – det løsner noget i vores krop.
Men det vi ofte gør som forælder, er at forsøge at fixe med vores ord og aflede, opmuntre osv. Så vores teenagers følelser går så hurtigt over som muligt.
Når du bliver trigget, hvis din teenager har stærke følelser, gør det, det næsten umuligt at lytte ordentligt eller være rummelig og tage den med ro.
Det er naturligt at vanskelige følelser faktisk overraskende hurtigt er i et flow videre – hvis vi ikke…
1. undertrykker dem,
2. forstyrrer dem ved afledning ( sukker, ryge, alkohol, cutting, )
3.. eller dømmer dem.
Men den naturlige proces med ens følelser, bliver kompliceret hvis man som ung, tager masker på og tilpasser sig for meget, ELLER når de kan mærke de skal skynde sig at prøve at få det bedre, eller de tror de skal være stærke, for ikke at bekymre os, eller tænker det er noget pjat de har det sådan osv.
Derfor er din reaktion som forælder rigtig vigtig, når du gerne vil have åbne samtaler med din teenager og kunne få indsigt i når han eller hun er ked af det, bange, vred, såret, usikker, skamfuld eller ensom…
Det er virkelig vigtigt at det ikke bliver en metode, at hver gang vores teenager har svære følelser, så forsøger vi at flytte fokus væk med det samme.
Fx. med ord som:
’Du skal tænke lidt mere positivt.
‘Du skal også være mere væk fra din skærm.
‘Ud og gå en tur.
‘ Du skal heller ikke gøre x og y og z.’
Det kan godt være, det er de løsninger din teenager selv ender op med
– men det er ikke det første du skal bruge af input – for det lukker dem af og giver følelsen af at være forkert.
Teenagere ved ofte ikke hvorfor de føler, det de gør – der kommer mange bølger af følelser igennem en på en dag. Og ofte flere timer efter der er sket noget der sårede en fx
Følelser kan godt have forsinket reaktionstid – så summen af din dags oplevelser mærker du måske først, når du er på vej hjem fra arbejde eller skole.
~ Så øv dig i at mærke efter, når du bliver trigget. Det kan være første vigtige skridt. At mærke at du selv får stærke følelser og bliver kapret af dem.
~ Stop op – og træk vejret dybt, så du får mere fat i dig selv og din kerne.
~ Læg mærke til når du bliver for rådgivende når din teenager er oprørt over noget.
(du vil ofte få modspil som ‘Du forstår mig ikke mor/far’)
Det kan være en god støtte når du øver dig i at være nærværende og lyttende, istedet for rådgivende og fixende, at sige det højt. Del at du øver dig, og tag den på dig når du ‘fejler’ igen og igen.
3.
Du har (for) højt tempo
Er der lige lovlig meget tempo indeni os, påvirker det også vores handlinger og måde at kommunikere på med vores barn.
Når vi bliver meget løsningsfokuserede som forældre er det ofte, fordi vi ønsker os væk fra det svære. Og så er der god grund til at stoppe op og undersøge hvad der sker indeni dig.
Vi speeder tempoet op og kan faktisk gøre vores barns problem endnu større, fordi vores handlekraft og iver for at fjerne det svære, giver vores barn følelsen af, at nu må da der virkelig være noget galt med ham eller hende.
Og det er jo det sidste vi ønsker, når vi jo egentlig prøver at hjælpe og give kærlighed og omsorg.
Vi lever i en kultur der værdsætter resultater, stræben og kontrol. At vi er effektive og driftige. Vi kan stræbe efter mål, have en retning med alt hvad vi gør, have fokus på det næste og det næste..
Men hvad stræber vi egentlig for?
Hvad løber vi for? Hvor løber vi hen? Det kan være svært at se i travlhedens blindhed.
Vores behov for styring, kontrol og sikkerhed kan fjerne os fra muligheden, for at se de oplevelser og situationer vi er i med vores teenager, vi er i med et nysgerrigt og åbent sind.
Og det er netop vores evne til at være nysgerrige og med et mere åbent sind, der giver vores barn følelsen af at blive set og hørt.
Vi holder op med at være nysgerrige og undrende, når vi er i hamsterhjulet og videre til det næste. Og det næste…
Og prisen for at være for fokuseret på dette, er at vi holder op med at høre vores indre stemme. Vi mærker ikke efter længere. Vi bruger de ydre pejlemærker som fx andres forventninger, de andres børn, andres resultater, de sociale medier, uddannelsesmiljøets krav osv. som markører for om vi er på rette vej.
Vi holder op med at mærke vores mavefornemmelse for, om det er rigtigt eller forkert det vi gør, og det vi siger.
Vi kører for hurtigt til, at vi kan fungere som et sanseligt menneske. Vores følelser er nemlig langsomme. Vores fornemmelser for rigtigt og forkert, kræver nærvær og langsomt tempo. Vores åndedræt kræver bevidsthed og igen et langsommere tempo.
At være ikke-stræbende er ikke at undgå at sætte mål, eller undgå at forsøge at løse vores problemer. Men være mindre fastlåst i at opnå det på en bestemt måde. Og huske processen, som vi lærer så meget af undervejs.
Alternativet kan her være at lære at skrue ned for dit tempo og lære at trække vejret dybere, imens du taler med dit barn om svære ting. Og se indad i dig selv efter at blive klogere på hvad du forsøger at fjerne med din hyperaktive løsningsfokuserede væremåde.
Hvad er det du ikke vil mærke? Lær at mærke dine følelser, uden at blive bange for det du mærker. Husk at alle følelser er okay og en del af hele dig.
Når du mærker bekymring er der ofte en lidt dramatisk historie der kører indeni dig, og den kan give dig det hurtige tempo. Find ud af hvad du fortæller dig selv indeni, om dig eller din teenager, og få adskilt bekymring fra fakta.
Vær undersøgende på vejen, tillad dig at blive overrasket over de situationer du står i, med din teenager, der kan se helt anderledes ud end du troede og vær åben overfor det der sker,
Lær mindfulness og meditation. Eller brug lidt tid i naturen hver dag. Naturen minder os virkelig om flow og at være lige her og nu.
4.
Du bekymrer dig …lidt for meget
Når bekymring tager magten i os, og vi måske også forsøger at overbeskytte vores barn, kan han eller hun få følelsen af, at udover have et (deres eget) problem, nu også har skabt et for dig.
Og vores bekymring kan opleves som mistillid.
“Når vi pakkes ind i bomuld og vat, bliver vi til skvat”
Vores bekymring som forældre kan opleves indefra som et udtryk for kærlighed. Og ja, det er det også dybest set. Men en misforstået og forvrænget form for kærlighed, for resultatet af den kærlige intention er ikke at vores barn føler sig mere elsket.
Konsekvensen ved at være overbekymrede er, at vi fratager vores barn muligheden for at have styrke til at tage de udfordringer op det oplever.
❞ Det betaler sig for alle parter at lægge bekymringen for ens barns kommende teenageår på hylden og i stedet møde de kommende år med, ”Det skal blive spændende at følge, hvilket menneske han/hun udvikler sig til at være!”
~ Jesper Juul
Bekymring kan vi definere som når vi har negative tanker om en fremtids situation. Tanker om noget der ikke er sket endnu. Et problem krydret som et skrækscenarie.
Men vi inkluderer ofte ikke en løsning til bekymringen, og derfor er det dobbelt op på vægten af vores bekymring. Fordi vi har de negative tanker om noget, der ikke er sket endnu, og som vi samtidig ikke ser nogen løsning på. Men vi kigger ofte heller efter en løsning fordi vores hjerne og fokus er stillet ind på fare – og det værste der kan ske.
Derfor mærker vi stigende magtesløshed og kontroltab og føler os fangede og låste.
Bekymring er frygtens mentale ekko, den detaljerede genafspilning af alle de slemme ting, der måske eller måske ikke bliver til virkelighed
Alternativet her kan være at tænke problemet igennem og afgøre i hvor høj grad din bekymring er sin styrke værdig.
Og lære at skelne hvad der er fremtidsfrygt: ”Hvad nu hvis”-tanker og hvad der reelt og sandsynligt kan ske.
~ Lær dit sind bedre at kende.
Og træn dig selv i at se når du fokuserer på et problem eller bekymring så kommer der typisk grublerier frem, for at finde løsninger på dine bekymringer. Det er vores sinds rundkørsel.
Har du mange bekymringer er mentaltræning som fx meditation en god træning af dit bekymrede sind, så det kan falde til ro. At komme mere ned i kroppen gennem yoga og mindfulness kan også være rigtig godt for at slippe bekymringer. De bor nemlig kun i hovedet og ikke i kroppen.
~ Jeg kan også varmt anbefale denne bog/lydbog:
‘Dit selvhelbredende sind’ af Mette Louise Holland, hvor du lærer at mestre dit eget sind.
Alternativet kan også være at arbejd med dig selv med at slippe dine ”hvis bare jeg havde gjort”- tanker når de opstår.
~ Tal med dine venner om det, så du får spejlet dine tanker, men vælg venner der kan give dig modspil på det du siger. Lær at skille faktuelle oplevelser ad med de fortællinger du skaber indeni.
Der er stor forskel på fakta – det der sker i dit liv OG det du fortolker det som.
5.
Typisk dig!
De briller du ser på dit barn med, vil farve deres egen indre historie.
Vores menneskelige kvaliteter udvikles i samspil med andre mennesker.
For at skabe vores personlighed og udvikle vores kvaliteter skal vi præges af omgivelser, relationer og oplevelser. En vigtig faktor i skabelsen af vores personlighed er, hvordan vores nærmeste behandler os, hvad de siger og mener om os.
De fortællinger, de har om os, vil præge vores udvikling af personligheden markant gennem opvæksten.
Og det påvirker vores børns forventninger til dem selv, når de hører os sætte mærkater på dem gennem deres opvækst.
Mærkater som:
‘Hun er en meget stille og forsigtig pige, så det kan hun nok ikke’
‘Han er en krudtugle’ og kan ikke sidde stille så det er ikke noget for ham.
‘Han er en enspænder’
‘Hun er genert’
‘Han er særlig sensitiv’
‘Hun er for usikker’ så det kan hun nok ikke finde ud af .. .
osv. osv.
Både negative og positive forventninger smitter af på børns indstilling til sig selv og deres evner. Når vi voksne har positive forventninger til børn, vil børnene være mere tilbøjelige til at tro på, at de kan. Og desværre også omvendt.
I udgangspunktet skal vi altså ikke være bange for at have højere forventninger til vores teenagere, end de selv har, så længe de samtidig mærker, at vi støtter dem i at nå dem.
Og at vores forventninger netop både er realistiske og motiverende. Vi har alle en læringskurve – og når den bliver for stejl, så glider vi ofte ned af bjerget igen.
Hvis du har for høje forventninger, og urealistiske krav til din teenager, vil han eller hun gøre en af to ting:
-
Forsøge at stræbe efter dine point, din kærlighed og din ros, ved at præstere og løbe hurtigere..
-
Eller stoppe helt op, blive opgivende og apatisk fordi ‘det alligevel ikke nytter noget.
Fokuser på det din teenager faktisk gør – og ikke på det, han eller hun opnår.
Det er ikke vigtigt, om hun bliver den bedste til håndbold, eller går ligeså pænt klædt som naboens datter, eller om han får karakteren 4 eller 12. Det, der derimod er vigtigt er, hvad han gjorde på sin vej.
Processen og læringen – og ikke resultatet.
Vis accept og anerkendelse i din feedback: “Det gør ikke noget, at det gik galt – nu ved du, at du skal gøre noget andet næste gang. Lad os tale om, hvad det kunne være…”
Husk din teenager stadig er et barn indeni. Godt nok et stort et, men stadig barn. Også når han / hun forsøger at være 5 år ældre end som så.
Spørg ind til processen og undgå kun at rose for resultatet.
“Fortæl mig, hvordan bar du dig ad med at komme dertil”?
“Det er da så dejligt for dig at du opnåede det – hvordan gjorde du det?” 
Husk så at det er så naturligt at have udfordringer med sin teenager. Du er hverken unormal eller en dårlig forælder fordi har skænderier med din teen, eller ikke kan nå ind til ham eller hende.
95 % af teenageforældrene oplevede det som særligt udfordrende..
I en større undersøgelse fra SST, hvor man spurgte 1000 forældre til unge i alderen 13- 18 år, om hvilke udfordringer de oplevede med deres teenagere, viste det sig:
– at 95 procent af forældre til teenagere oplever i én eller anden udstrækning, at det kan være udfordrende at have en god samtale med teenageren,
– at det kan være svært at finde balancen mellem at sætte grænser og give teenageren rum til selvbestemmelse,
– og at relationen mellem dem selv og teenageren er udfordret.
Og…. alligevel så er det os som forælder der har førerulve trøjen på, i vores relation og familie, og dig der kan vende skuden hvis den sejler i en forkert retning.
10 tegn på mistrivsel hos din teenager
Vær opmærksom på disse tegn og støt din teenager i at finde sin indre styrke.
Din teenager….
-
Har svært ved at mærke og sætte sine grænser. Han elle rhun siger ikke fra på en tydelig måde, og bliver selvudslettende i relationer.
-
Har megen selvkritik og taler mest nedsættende om sig selv.
-
Forsøger at undvige krav helt, og bliver særligt overvældet af at få opgaver stillet, spurgt om hjælp til praktiske ting mv. Det kan både være i og uden for hjemmet.
-
Tager ting meget personligt, udover det sædvanlige. Og bliver let meget såret når han eller hun modtager feedback fra dig – også kritik og irettesættelser, som ellers normalt vil provokere en teenager. Men er der særligt sårbarhed for modstand med stor reaktion, så vær opmærksom på at det kan skyldes mistrivsel.
-
Sammenligner sig selv meget ofte med andre – og oftest med dem der er ‘bedre’, ‘dygtigere’ ‘klogere’ og ‘smukkere’
-
Bliver oftere og oftere opgiven, og bremser hurtigt når noget er svært. Og har svært ved at komme ‘videre’, når han eller hun bliver frustreret eller usikker.
-
Er meget præstationsfokuseret, og forsøger at vise sit værd kun gennem sine præstationer. Anerkendelse og karakterer er blevet det vigtigste og målet fremfor processen.
-
Fejl er uacceptable, og der udtrykkes og opleves stor frustration og skuffelse over sig selv, ved selv de mindste fejl. Og bruges megen tid på at tænke over dem.
-
Bekymrer sig mange timer dagligt og grubler over problemer og løsninger, på en måde der er i nedadgående spiraler.
-
Er enten hele tiden igang og næsten aldrig alene – i ro med sig selv. Eller er altid alene og næsten ikke ‘igang’ – og heller ikke i ro med sig selv
Hvis du ser nogle af de her tegn hos din teenager over en længere periode – eller i en stigende grad over en til to måneders tid, anbefaler jeg, at du er særlig opmærksom og følger de 3 veje herunder.
Genkender du de fleste tegn i udpræget grad, anbefaler jeg du/I gør noget aktivt for din teenagers trivsel.
(Husk at en høj grad af selvkritik og et lavt selvværd i lange perioder, gør teenagere mere psykisk sårbare,. for stress, angst og depression – og at det derfor er vigtigt at bryde et mønster på den ene eller anden måde)
1
Se indad og overvej om du selv har lignende mønstre – du er jo den vigtigste rollemodel for dit barn. Så når du ændrer dig og din adfærd, fx. ved at styrke dit eget selvværd, vil det smitte stærkt af på dit barn. Snak også om med din partner / medforælder om hvad I ser af dynamikker i familien som kan påvirke jeres teenager negativt.
2
Afsæt særlig tid og nærvær af den næste måned, hvor du opmærksomt lytter og interesserer dig for din teenager. Og med nærvær, guider til at bryde de negative mønstre.
3
Ser du ikke en udvikling i en god retning, så gå videre. Overvej de dybere årsager og søg evt. rådgivning via BØRNS VILKÅR på deres forældretelefon
Jeg har arbejdet på Børns Vilkår i 5 år og anbefaler varmt deres forældrerådgivning.
Eller søg anden professionel hjælp via terapi, coaching eller anden vej. Vi tilbyder også familieterapi, forældrecoaching og ungecoaching i Hverdagens Helte. Eller vi kan guide dig videre til anden form for hjælp hvis der er behov for det.
Du er også velkommen til at skrive til mig her>>
Læs også mine andre blog indlæg her >>
Tak fordi du læste med
Kærlig hilsen
Maya
AUGUST - SEPTEMBER 2023
Afholdes i Gentofte
1. weekend: 12. - 13. August
2. weekend: 9. - 10. September
OKTOBER - NOVEMBER 2023
Afholdes i Gentofte
1. weekend: 12. - 13. Oktober
2. weekend: 4. - 5. November
