Foredrag: Se dig selv med nye øjne
SE DIG SELV MED NYE ØJNE
Foredrag for unge
Dette foredrag kan også bookes til jeres skole, institution, forening mv. og afholdes som foredrag på ca. 1,5 – 2 timer eller som hel- eller halvdags workshop
[one_half]
Et inspirerende foredrag om, hvordan du kan ændre dine historier om dig selv.
Du får inspiration til at bryde negative mønstre, så du kan skabe nye muligheder for dig selv. Og lærer om hvorvidt dine negative tanker og historier ikke er sande, og kan arbejdes med indeni, så man får det bedre i sit liv. Foredraget handler om at lære at adskille hvad der sker en, og hvad ens fortolkning af de ting man oplever kan gøre.
[/one_half] [round_image][/round_image]
Det du fokuserer på vokser
Siger du også nogle gange til dig selv “jeg er ikke god nok”, “jeg er udenfor”, “jeg skal være perfekt”, “lige om lidt finder de ud af, at jeg ikke er, som de tror ” eller? … fortsæt selv listen.
Tænk hvis du kunne ændre de tanker? (det kan du faktisk…)
Så lød det måske sådan her. Inde i dit hoved: “Jeg er god nok”, “jeg hører også til” “Jeg er okay som jeg er” “jeg behøver ikke lave mig om, for at andre skal kunne lide mig” osv.
Vi fortolker forskelligt.
Vores indre historier er farvede af, hvem vi er, og hvor vi er i vores liv. Er vi fx ude for den samme oplevelse vil vi naturligt opleve dem meget forskelligt. Og fortolke forskelligt. Nogle vil lave historien jeg er ikke god nok, mens andre vil lave historien jeg klarer mig selv eller jeg skal vise dem.
Hvis vi forestiller os, at to mennesker oplever fuldstændigt det samme, vil vi derfor samtidig se, at de to kan lave forskellige historier om deres oplevelser.
Vi bliver den historie vi siger højt
Vi taler os selv ned og vores kommunikation om os selv forstærker den negative historie. Vi bliver bekræftet i det fra andre der behandler os dårligt. Eller dem der lytter siger os ikke imod eller har lignende tanker så I kan blive enige i at tænke negativt.
Du kender måske de indre historier som:
Jeg skal være stærk
Jeg er dårlig i skolen
Jeg er dum
Jeg er en dårlig veninde / ven
Mine forældre kan bedre lide min søster, fordi hun er udadvendt og nem
Jeg er alene, ingen hjælper
Jeg er sådan en der ikke siger så meget
Man kan ikke stole på drenge/piger
De kan ikke lide mig fordi jeg …
Jeg burde være anderledes og så kunne de lide mig
Om og om igen
Vi tænker de samme tanker om og om igen og tror mere og mere på dem. Som at se det samme teaterstykke om og om igen. Endda selvom vi ved at handlingen er dårlig og vi bliver i dårligt humør af den.
Vi begynder at leve ud fra at historien er sand. Jo flere der giver os ret jo stærkere bliver historien. Til sidst glemmer vi hvad der kom før historien. Hjerneforskere siger faktisk at 70 % af det vi tænker idag, tænkte vi også igår. Ren copypaste af tanker
Se dig selv med nye øjne
Vi har tendens til at holde fast på vores indre historier om os selv, fordi det er dem vi kender. Det er trygt. Vi har fortalt dem til os selv og andre så mange gange, at vi efterhånden tror på de er virkelighed.
Men hvis du kan fange dig selv i dine historier, kan du vælge at gøre noget andet end du pleje og være en anden end du plejer.
Det handler dette foredrag om. Se dig selv med nye øjne. Få renset dit syn på dig selv. Det du fokuserer på vokser
Om foredragsholder
Pia Beck er familieekspert og ildsjæl for unge mennesker. Hun er uddannet familieterapeut, kognitiv mastercoach og er stifter af virksomheden Hverdagens Helte, hvor hun siden 2005 har afholdt familie- og teenagecoaching, uddannet fagfolk i teenagecoaching og undervist på hendes kursus Teenpower, der er en udviklingsproces for teenagere.
Hun har skrevet bogen ”Teenpower- skab et teenageliv du drømmer om” er medforfatter til bogen ”Tweens”, samt medforfatter i den politiske antologi: ”Hold kæft og svar igen” om unge og ansvar.
Pia har 16 års erfaring med udsatte børn og unge både som voksenpædagogisk formidler med undervisning på børnehjem, i sit frivillige arbejde på Børns Vilkår hvor hun har været børne- og forældre rådgiver i 5 år samt i sit felt som ungdomscoach og familieterapeut, hvor hun møder tidens familier og børn og unge i deres daglige udfordringer og støtter dem i udvikle empati, åbne deres hjerter og ændre mønstre i deres liv sammen.
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
* * * * * * * * * * * * * * * * * *
DATO
Næste dato skrives her og i kalenderen. Følg evt vores nyhedsbrev og Facebook side for nyheder om events
TID
Varer ca. 2 timer
PRIS
Afhænger af foredragets varighed og beliggenhed
STED
Næste foredragssted skrives her.
Foredraget kan også bookes til jeres skole, institution, forening mv.
Skriv til os for mere info [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”http://hverdagenshelte.com/kontakt/”]KONTAKT OS>>[/button]