I dette blogindlæg skriver jeg om, det jeg erfarer der påvirker teenageres motivation og lyst til læring

Vi lever i et samfund hvor det at præstere er komet ud af balance. Et samfund hvor det at være tilfreds og okay og nok – ikke er nok. At vi er nok også når vi ikke yder og er dygtige.

De fleste børn mister motivationen ved for meget ydre pres og forsøg på stræben. Og i deres forsøg på at skulle være på en bestemt måde eller præstere på bestemte måder – for at være nok. For at være okay.

De kigger sig omkring i verden og ser hamsterhjulet spinde rundt i mange voksnes liv, hvor det næste resultat hele tiden er i fokus. Det næste mål. Den næste ferie. Næste weekend.

Og de mærker presset på at skulle blive til noget. Hvorimod det at lære at blive til nogen, er langt mere værdifuldt og kommer før det at være noget… Når vi møder hinanden i det sociale rum, spørger vi voksne om spørgsmål som “Hvad laver du så”? Og vi går op det at være noget. Fortælle at vores børn er gode til ‘noget’ osv. osv.

Hav fokus på processen

Det er jo vigtigt at kunne præstere i en eller anden form, og udvikle sine kompetencer er vigtigt for et arbejdsliv. For vi skal jo præstere og yde noget i vores arbejdsliv og i studielivet som ung. Men vi skal have os selv med i det vi gør.

Børn og unge ser på voksnes adfærd – det er jo gammelt kendt at de ser mere på det vi gør, end hører det vi siger. Og skal de lære at holde balancen i vores præstationssamfund, kommer inspirationen i høj grad, fra det de ser hos os.

Nogle forældre tror på, at hvis de presser deres børn til det yderste, vil de præstere bedst. Og ja det kan også have en kortvarig effekt, hvis de altså er så ‘over-loyale’ overfor os, at de forsøger at stræbe efter de mål, vi synes de skal opnå. Men det har en konsekvens på børns indre motivation, grænser og på vores forbindelse med dem. Når børns personlige integritet belastes, kan det i en tid, se ud som om de samarbejder med os – og gør som vi siger og forventer. Men det er på bekostning af deres kontakt til deres indre kerne. Det samme gælder når vi forsøger at motivere med karakterpenge, gaver og andet lignende gulerodsmotivation. Det er ikke indrestyret motivation, så barnet eller den unge vil ikke udvikle evner for selv at kunne motivere sig, når det er pointene, karakterne, gevinsten, pengene osv. de drives af.

Accept giver indre benzin

Vi yder bedre, når vi ikke dømmer os selv, for det vi kan og ikke kan udrette.

Vi stresser vores nervesystem, når vi presser os selv, og det forringer vores evne for at problemløse, have overblik og være kreativ. Og det er jo netop det vi har brug for når vi skal lave lektier, eller løse noget på jobbet.

Vores teenagere har brug for at mærke accepten af dem de ER, fra os voksne omkring dem. Bare fordi de er dem de er. Og ikke accept af dem de ER, fordi de GØR eller præsterer på nogen bestemt måde. Det er to meget adskilte ting.

Accept af dig selv og din teenager betyder ikke, at du lader stå til. Men det betyder at give slip på forestillingen, at der er noget galt med dig og dit store barn. Igennem accept af det der er, får du samtidig din rummelighed og tålmodighed med i processen, i de situationer du og din teenager er i.

Accepten i dig smitter anerkendende af på din teenager. Igennem anerkendelsen og accepten af, at din teenager er lige der, hvor han eller hun er i livet, med sin udvikling og sine evner. Faktisk er det ofte den bedste mulighed for udvikling sammen, og for at have det bedre sammen med vores teenager : At acceptere, det som er.

For det går ikke væk, fordi vi ønsker noget skal være anderledes, og det er op ad bakke at forsøge at ændre på andre mennesker – både vores teenager, partner, kollega, egne forældre osv. Det er ligesom at forsøge at ændre vejret.

Lige nu kan du det du kan. Du gør jo altid dit bedste, med de ressourcer og evner du har. Og med den erfaring og viden du har med dig, gør du dit bedste lige i situationen. Hvis du vidste mere eller kunne gøre det bedre, havde du gjort det. Det samme gælder din teenager.

Når du møder din teenager med den stemning i dig. En slags indre musik, der har toner af accept, smitter det meget af på din teenagers selvaccept. Og han eller hun kan derved lettere give slip på fejltagelser og komme videre. Anerkende de små skridt i læringsprocesser og acceptere at udvikling tager tid.

Mærk efter om du har ambitioner igang i dig på din teenagers vegne. Og øv dig i at slippe dem.

Den bedste måde at styrke børns selvfølelse generelt på, er simpelthen at elske dem – betingelsesløst

ikke fordi de er smukke, søde, velopdragne, eller dygtige, men ganske simpelt fordi de er !

Jesper Juul

[Guide]

7 måder at styrke din teenagers motivation og selvaccept

Her er nogle ideer til en måde at være på med din teenager, så han eller hun føler sig mere støttet, og kan slippe sin egen indre dømmen og derved styrke sin motivation igen.

SPØRG TIL OPLEVELSEN:  

Når din teenager har uindfriede forventninger til sin præstation, er det en støtte, at du har mere fokus på, hvordan det var for ham eller hende, at have den oplevelse med præstationen. Lad ham eller hende dele oplevelsen og processen. Forsøg at undgå fokus på vurderingen af præstationen. Fx ikke at spørge: Var du god til dans i dag? Men hellere : Hvordan var det at være til dans? selvom din teenager svarer om hun var god eller dårlig, så undgå at vurdere om hvad du synes var godt eller skidt. Men bare lyt og spørg så hellere ind til hvad der skete og hvordan noget var og oplevedes.

UD AF DEN TRYGGE ZONE

Når noget er svært for en, er det naturligt at udsætte handling. At udskyde det svære. Eller droppe det man havde sat sig for. Det er menneskeligt helt naturligt at vi lige når vi skal ud af vores trygge zone, bakker lidt ind i den igen. Når din teenager ikke indfrier dine forventninger til fx. lektier eller andre opgaver, så undgå at skælde ud for det. Vær nysgerrig. Undersøg hvad der skete. Hvad der fx. holdt din teenager tilbage. Genkend det din teenager siger. Du har sikkert også i dit voksenliv din trygge zone, og ting du udsætter og tøver med. Spørg hvad han eller hun har brug for, for at tage små skridt ud af den.

DE SMÅ SIKRE SEJRE

Når vi er overvældet af det vi skal. Det er for stort et bjerg at bestige for os. Fx. til eksamensperioder hvor det kan være angstprovokerende for de unge at se ind i den periode der kommer foran dem, med præstation ovenpå præstation. Så er det vigtigt at sætte små skridt op. Nogengange en dag ad gangen. Og de har brug for at blive anerkendt og set for de skridt de tager. Det er motiverende når andre anerkender ens små skridt – også selvom de måske kunne være større. Men det er det bedste vi lige pt. kunne.

Da er det godt at spørge ind til de fx : ”Hvordan bar du dig ad med at lave den ene opgave du fik lavet, når du ikke orkede?” eller “Fedt du er igang. Hvordan kom du igang med det?”. Læg mærke til de kvaliteter han brugte fx at være vedholdende, når noget er svært. Eller stædig, tålmodig, stærk, kreativ osv. Eller det at han fx lavede en opgave, på trods af hvor svært det var. (i stedet for at spørge hvorfor han ikke fik lavet den hele) Og sig dem så højt. Giv anerkendelse af de kvaliteter du ser han eller hun bruger i processen. Det motiverer din teenager til at lave endnu mere til næste opgave. Det gør skældud ikke.

SLIP FOKUS PÅ SUCCESER

Vores børn og unge mærker tydeligere end vi tror, hvordan vi som voksne har det med os selv og vores eget selvværd. Jo dårligere vi har det med os selv i rollen, jo sværere har vi det med at acceptere fejl ved os selv og vores barn. Det kan være godt at stoppe op og spørge sig selv om: Hvis gevinst er det, når vores barn er en succes? Når vores børn stræber efter at blive rigtig dygtige til noget, måske den bedste i klassen, er det så dem selv, der vil det, eller kan de bare mærke, at vi vil blive meget glade, hvis de topper på listen? Når vores selvværd er ramt, vil vores teenagers succeser komme til at udfylde vores tomrum indeni. Dette kan blive et negativt mønster for begge parter, hvor vi søger mere og mere status og anerkendelse fra andre i stedet for at give os selv det. 

DROP KRITIKKEN

Vores fokus som forældre giver den forandring, vi ønsker at se hos vores teenager.  Vi får deres selvværd til at blomstre, når vi øver os i ikke at falde i ’negativ’-fælden, hvor vi kun ser de negative ting ved vores teenager.  

Hvis man skulle gøre én ting, og kun én ting , for at hjælpe børns og unges læring, så ville det mest effektive være at halvere skældud.  Skældud er gift til børns selvaccept. Det demotiverer og man kan ikke udvikle sig, samtidig med at man får kritik. Ofte er teenageres hoved fyldt op med indre kritik alligevel, så vores ord er overflødige. Hvis du gerne vil have dit store barn fx. skal tage mere handling, så er det første vigtige skridt at arbejde med at slippe din kritik. Og begynde at være mere nysgerrig på, hvordan det er at være din teenager.

PAS PÅ ROSERNE

”Hvor var du dygtig”, ”Vores Tina er så god i skolen til alle fag” ”Du skulle se vores store Tobias, han er så god til at spille klaver” eller ”Hvor var du god til at synge i dag”. Et for stort fokus på de ydre ting, giver vores teenager usikkerhed og stræben efter mere af vores opmærksomhed på lige netop det de kan. Og din teenagers indre dialog har alligevel travlt med at vurdere om de selv synes det gik godt eller dårligt. Det bliver for sort-hvidt, når vi vurderer om noget er godt eller skidt.

Søgen efter at være god til ting og at være dygtig, kan blive en uendelig jagt efter at have det godt, være tilfreds med sig selv og livet. Men ønsker vi hele tiden at blive dygtigere, bliver vi frustreret og ulykkelige, hvis vi ’kun’ når en del af vejen. Vi sammenligner os med andre, og vurdere vores egen værdi ud fra vores præstationer. Fordi vi tror, at vi kun ER noget, hvis vi kan præstere noget godt. At vi kun er GODE NOK, hvis vi leverer et flot resultat. Det er mange unges fokus i denne tid, og det, de knækker nakken på og mister motivationen på.

ANERKEND DIN TEENAGERS INDRE KVALITERER

At anerkende handler om at se. Se at din teenager gør det han/hun kan med de ressourcer han har tilgængelig. Se de egenskaber og kvaliteter han/hun bruger for at enten overleve, klare sig igennem eler tackle situationen.

Det vi fokuserer på vokser. Og når vores nærmeste ser vores mange kvaliteter og sætter ord på dem, så vokser de i vores egen oplevelse af os selv. Fx når din søn eller datter i situationer bruger sin tålmodighed, hvor han ellers ofte er utålmodig så sig fx: ”Jeg så hvor tålmodig du var, i den situation” Eller hvis din datter beder om hjælp til noget, så anerkend det som en kvalitet: ”Jeg kan rigtig godt lide, at du beder om hjælp, når du har brug for det. ” (At bede om hjælp og kende sine behov er en grundlæggende del af vores selvværd)

Jeg ønsker dig god fornøjelse med din relation med din teenager 

/ Maya Beck