Foredrag: Forstå dig selv som indadvendt ~ Stilhed er også en styrke
FORSTÅ DIG SELV SOM INDADVENDT
~ Stilhed er også en styrke
Foredrag for unge
Dette foredrag kan også bookes til jeres skole, institution, forening mv. og afholdes som foredrag på ca. 1,5 – 2 timer eller som hel- eller halvdags workshop
[one_half]
På foredraget kan du lære at se og anerkende forskellene mellem at være udadvendt og indadvendt. Og derved bedre forstå dig selv. Vi lever i en meget udadvendt X.factor tid hvor indadvendte børn og unge overses og misforståes. Styrkerne ved stilhed og eftertænksomhed er mange. Lær på dette foredrag hvordan du kan se det indadvendte sind med nye øjne
[/one_half] [round_image][/round_image]
Du skal bare sige noget mere næste skoleår
Mange indadvendte børn og unge misforståes og fejlfortolkes i skolesystemet og af os forældre. Og mange voksne husker selv skole-hjem samtalerne hvor læreren år efter år sagde: ” Du skal sige noget mere næste år”. Der er ikke sket så meget i den forbindelse og forældre oplever dejavû, når de går til skolehjem samtaler med deres egne børn og hører samme ord igen.
Asocial! Reserveret! Utilnærmelig! Partykiller…
Sådan kaldes indadvendte normalt i en verden, der anser udadvendthed som sundt og eftertragteligt. Vi lever i et samfund der ikke har så meget plads til indadvendthed. Hverken i skolen eller i de fleste erhverv. I gamle dage skulle man i højere grad passe ind i samfundet, hvor i dag virker det som om at man skal tilpasse samfundet til sig selv. Dette giver ikke indadvendte mennesker bedre vilkår. Skab dit eget liv! Gå efter din drøm! Og andre værdi slogans der ligger i tiden, kræver et initiativ og en aktivitet, der let kan udmatte indadvendte.
Vores viden om forskellene på at være indadvendt og udadvendt er ikke særlig udbredt, og det medfører, at indadvendte børn ofte i sagens natur vender sig indad, når de ikke lever op til samfundets krav om udadvendthed. Samtidig udmatter de sig selv ved at forsøge og underkender dermed deres egen natur.
Hør mere om at forstå din indadvendte tween eller teenager på denne video
Forskellen på at være udadvendt og indadvendt
Helt generelt er den store forskel er at indadvendte får energi ved at være sig selv. De oplader ved eget selskab. Eller mindst 1-1 kontakt. Hvor udadvendte får energi ved at være sammen med andre.
En af de kloge forskere Majken Hirche, (cand.scient) siger at indadvendte mennesker er meget følsomme over for neurotransmitteren dopamin, hvilket betyder, at hjernen meget hurtigere bliver overstimuleret hos en indadvendt, end hos en mere udadvendt person, som søger stimulering for at undgå understimulering og kede sig og for at føle velvære ved udskillelsen af dopamin.
” Carl G. Jung skrev om indadvendthed: ”Man sparer på energien, får færre børn, har flere måder at beskytte sig selv på og lever længere. Fordi de værdsætter det enkelte liv, skaber nære forhold til andre og planlægger og tænker over nye måder at gøre ting på, tilskynder de andre til at være klogere og forsigtige, til at udvikle selvbesindelse og til at tænke før de handler”
Hør eller læs Susan Cain tale inspirerende om indadvendthed
“Indadvendte bringer ekstraordinære talenter og kvaliteter til verden” viser Susan Cain i hendes talks og bog
Læs eller hør den inspirerende Susan Cain, der passioneret kommer med sit budskab om at verden ikke kommer i balance, hvis det udadvendte temperament styrer.
Køb hendes bog
‘Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden’ her >>
For at komme frem i livet er det ikke altid nok at være højtråbende og ekstrovert, og det er netop det budskab, som Susan Cain vil frem med i sin bog “RO. Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden”. I bogen gør hun op med det faktum, at vi lever i et samfund, hvor det kun er de udadvendte, som hyldes, og hvor de introverte bliver tabt på halvvejen.
“Ro. Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” er en tankevækkende bog, hvis påstande bygger på grundig og videnskabelig research og feltarbejde, som skal være med til at ændre det almene syn på personlighedsidealet.
Om foredragsholder
Pia Beck er familieekspert og ildsjæl for unge mennesker. Hun er uddannet familieterapeut, kognitiv mastercoach og er stifter af virksomheden Hverdagens Helte, hvor hun siden 2005 har afholdt familie- og teenagecoaching, uddannet fagfolk i teenagecoaching og undervist på hendes kursus Teenpower, der er en udviklingsproces for teenagere.
Hun har skrevet bogen ”Teenpower- skab et teenageliv du drømmer om” er medforfatter til bogen ”Tweens”, samt medforfatter i den politiske antologi: ”Hold kæft og svar igen” om unge og ansvar.
Pia har 16 års erfaring med udsatte børn og unge både som voksenpædagogisk formidler med undervisning på børnehjem, i sit frivillige arbejde på Børns Vilkår hvor hun har været børne- og forældre rådgiver i 5 år samt i sit felt som ungdomscoach og familieterapeut, hvor hun møder tidens familier og børn og unge i deres daglige udfordringer og støtter dem i udvikle empati, åbne deres hjerter og ændre mønstre i deres liv sammen.
Verden har brug for indadvendte
“Verden har brug for anerkendelse og læring af den indadvendtes energi såsom: holde flere pauser, være i stilhed, have dybe refleksioner der udmønter sig i meningsfulde handlinger, lytte til hinanden, give plads til hinanden og ikke mindst brug for vores fantasi og kreativitet. Problemet er at vi bruger så meget krudt på den ydre verden og på hverdagens krav og forventninger, at vi glemmer at have noget at brænde for, og hvad der lige netop giver den enkelte mening.
Læs Pia Beck’s blogindlæg ‘Verden har brug for indadvendte’ Læs det her >>
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
* * * * * * * * * * * * * * * * * *
DATO
Næste dato skrives her og i kalenderen. Følg evt vores nyhedsbrev og Facebook side for nyheder om events
TID
Kl. 18.30 – 21.00
PRIS
Pr. person : afhænger af foredragets varighed mm.
STED
Næste foredragssted skrives her
Skriv til os for mere info [button window=”new” color=”#303033″ style=”outline” link=”http://hverdagenshelte.com/kontakt/”]KONTAKT OS>>[/button]